Dallas Cowboys sparede sine unge stjerner og så kunne en kort optræden af Tony Romo ikke afholde Cowboys fra at tabe sin tredje kamp i denne sæson. Eagles fik oprejsning med en sejr på 27-13.
Cowboys havde inden kampen for længst sikret sig hjemmebanefordel i NFC-slutspillet, så det var ikke nogen overraskelse, at spillere som Ezekiel Elliott sad helt over. Rookie quarterback Dak Prescott startede kampen for udeholdet, inden Tony Romo indtog banen for første gang i over et år for Dallas Cowboys.
Romo takkede for chancen og kvitterede hurtigt med Cowboys’ eneste touchdown i kampen, da han bragte Dallas på 3-10 i andet quarter.
Men siden tog Mark Sanchez over for Romo, og det var tydeligt at se klasseforskellen på de to quarterbacks. Sanchez så uskarp ud, tog dårlige beslutninger og kastede to interceptions, men Cowboys’ føring langsomt, men sikkert, blev sat over styr og de hvidklædte kom længere og længere bagud.
Det skyldes ikke mindst en solid kamp af Eagles rookie quarterback Carson Wentz, der efter en fremragende sæsonstart har haft en svær sæson. I dag kom Wentz ovenpå igen med to touchdowns. Især kemien med tight end Zach Ertz må indgyde optimisme hos Philadelphias loyale fans. Ertz greb 13 bolde for 139 yards og to touchdowns.