Vanvittig NFL-jul i sigte!

0

1. juledag, torsdag 25. december (spilleuge 17)

NFL har fået smag for football d. 25. december. Efter et par små tiltag går de nu all-in med hele tre kampe på vores 1. juledag, men som jo er amerikanernes jul. Der er ikke færre end tre kampe torsdag. De to første vises tidligt på Netflix:
kl. 19.00 Washington Commanders – Dallas Cowboys
kl. 22:30 Minnesota Vikings – Detroit Lions. Med Snoop Dogg som pauseshow

2. juledag, fredag 26. december (spilleuge 17)

Den sene kamp natten til fredag står mellem Kansas City Chiefs og Denver Broncos. Det burde have været et topopgør, men Chiefs er allerede slået ud og Patrick Mahomes er skadet. I stedet bliver det en kamp, hvor Broncos kan sikre sig 1. seed, og Chiefs skal undgå et æg. Tag den forskudt eller forkortet med en kop kaffe fredag morgen på NFL Gamepass.

Lørdag 27. december (spilleuge 17)

Der er to solide brag på programmet lørdag med fire hold, der alle kæmper for slutspilspladser og seedninger.
kl. 22:30 Los Angeles Chargers – Houston Texans
kl. 02:00 Green Bay Packers – Baltimore Ravens

Søndag 28. december (spilleuge 17)

Med fem kampe allerede spillet, er der kun 10 kampe på programmet søndag. Den mest interessante er braget mellem Buffalo Bills og Philadelphia Eagles, der har kickoff kl. 22:25. Se alle kampe og kickoff-tider her.

Mandag 29. december (spilleuge 17)

Natten til mandag mødes San Francisco 49ers og Chicago Bears. Nu ved vi ikke endnu, hvordan det er gået de to hold i spilleuge 16, men uanset hvad, er det en vigtig kamp for begge mandskaber. De kan begge være i spil til 1. seed til NFC, de kan begge være i spil til en divisionstitel, eller de kan måske endda ende med at kæmpe i en direkte duel her om den sidste Wild card plads. Tag den forkortet eller forskudt mandag med NFL Gamepass.

Tirsdag 30. december (spilleuge 17)

Den sidste kamp i 2025 spilles natten til tirsdag, hvor det ene hold er kæmpe favorit. Los Angeles Rams tager hjemme imod Atlanta Falcons. Sidstnævnte har ikke noget at spille for, mens Rams efter nederlaget til Seahawks skal vinde for at holde sig inde i kampen om divisionstitel og 1. seed. Tag den forkortet eller forskudt tirsdag med NFL Gamepass.

Onsdag 31. december, Nytårsaften

Efter 10 dages fyrværkeri i dit fjernsyn er det tid til at slappe af. Nyd familien. Kom godt ind i det nye år. Og gør klar til en vild NFL-januar.

God NFL-jul og Godt Nytår!