Urban Meyer blev i denne uge den blot anden cheftræner nogensinde til at blive fyret i løbet af sin første sæson. Kort efter udmeldingen kom endnu en mærkelig historie frem, om at han angiveligt skulle have sparket en spiller.

Det er den tidligere Jaguars kicker, Josh Lambo, der har givet et interview til Rick Stroud fra Tampa Bay Times, hvor han fortæller om episoden, hvor Urban Meyer sparkede ham.

Ifølge Lambo var det ikke det hårdeste, Meyer kunne sparke, men et godt “5 ud af 10” spark.

Lambo blev fritstillet den 19. oktober efter at have spillet for Jaguars i fire sæsoner.