Jaguars sender wide receiver-flop på porten

0

Efter én sæson og ti kampe har Jacksonville Jaguars valgt at fritstille wide receiveren Gabe Davis.

Det blev ikke til den succes, som hverken Jaguars eller Gabe Davis havde håbet på for den 26-årige receiver.

For godt ét år siden skrev han under på en treårig kontrakt med Florida-klubben. Der stod de i en situation, hvor de for alvor manglede hjælp på de udvendige receiver-pladser, men efter en fantomsæson af førsteårsspilleren Brian Thomas Jr. og mangel på samme fra Davis, har Jaguars nu valgt at smide ham porten. Ikke kun af spillemæssige årsager, men også økonomiske.

Ved at fritstille Davis før den 1. juni, kommer det “kun” til at koste Jaguars 37,5 mio. danske kroner (5,7 mio. amerikanske dollars) på lønloftet. Hvis de derimod havde ventet, var det beløb næsten firdoblet.

I løbet af de ti kampe Davis nåede som Jaguars-spiller, inden han måtte sidde ude de resterende syv kampe med en slem knæskade, greb han sølle 20 bolde for 239 yards og to touchdowns. Desuden havde han den femte dårligste gribeprocent i løbet af grundspillet i hele ligaen, da han kun greb 47,6 procent af de bolde, der blev kastet hans vej.

I sin tid som Buffalo Bills-spiller greb han hele 33 touchdown på 71 kampe og var derfor kendt som lidt af en touchdownmaskine, men det vil de næppe huske ham for i Jacksonville.

Læs også: Cowboys henter Steelers-stjerne