
Det er ikke kun Trevor Lawrence som Jaguars skal undvære resten af sæsonen. Nu er endnu en profil på angrebet blevet alvorligt skadet.
Denne gang er der tale om tight end Evan Engram, der må sidde ude resten af sæsonen med en skulderskade.
Engram pådrog sig skaden i sidste uges sejr over Titans, og skaden er så tilpas alvorlig, at Engram må under kniven, og derfor er ude resten af sæsonen.
Efter en virkelig flot 2023-sæson har Engram haft svært ved at holde samme niveau her i 2024.
Engram skrev forud for denne sæson en ny tre-årig kontrakt på $41,25 millioner, men den har han ikke helt formået at leve op til i år.
Med Engram ude er der pludselig mulighed for, at andre offensive våben kan træde i karakter. Fx. holdets backup tight end Brenton Strange.







