Jacksonville Jaguars skal for anden gang på to år ud at finde sig en ny cheftræner. Det bliver med den samme sportsdirektør i spidsen.

Shad Kahn har nemlig valgt at fastholde Trent Baalke som sportsdirektør for holdet, der skal ud at finde en ny cheftræner. Baalke har været hos Jaguars siden 2020, hvor man ansatte ham som director of player personnel, men blev hurtigt forfremmet, da Jaguars fyrede David Caldwell det samme år.

Jaguars skal ud at finde en træner, som kan hjælpe med at forløse potentialet hos gulddrengen Trevor Lawrence. Sæsonen i år har været en katastrofe for Florida holdet, og derfor sagde man farvel til cheftræner Urban Meyer allerede efter 13 kampe.

Ifølge Rapoport er der flere navne i spil for Jaguars. Blandt andet skulle de have udkig på Byron Leftwich, der i øjeblikket er offensiv koordinator hos Tampa Bay Buccaneers. Leftwich har en fortid hos Jaguars, der draftede ham med 7. valget i 2003-draften.

Jaguars har kun haft tre sæsoner med flere sejre end nederlag i det 21. århundrede.