Jacksonville Jaguars er kongerne i syden

0

Der var aldrig tvivl om udfaldet, da Jacksonville Jaguars ydmygede Tennessee Titans med 41-7 og hjemtog divisionstitlen i AFC South.

Søndag sikrede Jacksonville Jaguars sig divisionstitlen i AFC South, da de smadrede Tennessee Titans med 41-7 hjemme på EverBank Stadium.

Det er første gang siden 2022-sæsonen, at Jaguars bliver kronet som mestre af AFC South efter, at Houston Texans har vundet de seneste to divisionstitler.

Prøv NFL GamePass gratis

Med sejren giver Jaguars sig også en mulighed for at få førsteseedet i AFC. Hvis det skal ske, så skal både Denver Broncos og New England Patriots tabe deres respektive opgør senere i aften.

Divisionstitlen betyder under alle omstændigheder, at Jaguars kommer til at spille på hjemmebane i Jacksonville, når de indleder slutspillet.

Det er tredje gang, at Jacksonville Jaguars vinder divisionstitlen i AFC South, siden de blev en del af divisionen tilbage i 2002.