Indianapolis Colts’ nye startende quarterback Jacoby Brissett mødte pressen for første gang efter, at Andrew Luck annoncerede sin beslutning om at gå på pension.

Det var en tydeligt bevæget Brissett, der udtalte, at han blev “chokeret”, da Andrew Luck fortalte om sin beslutning. Derudover udtalte han, at de seneste par dage har været “en følelsesmæssig rutsjetur”, men at det betyder alt for ham, at Luck virkede yderst fortrøstningsfuld om sin fremtid.

Jacoby Brissett har foreløbigt spillet i tre sæsoner i NFL for henholdsvis New England Patriots (2016) og Indianapolis Colts (2017-). Hertil har Brissett startet i 17 kampe, og det har udmøntet sig i 312 vellykkede kast for 3.500 yards, 13 touchdowns og syv interceptions.

Til forskel fra tidligere sæsoner nyder Jacoby Brissett nu godt af et Colts-angreb, der er sammensat til øjeblikkelig succes.

I kan se interviewet via nedenstående link.