Frank Gore har haft en personligt godkendt sæson, og ønsker at fortsætte sin karriere i 2018 – blot under de rette omstændigheder.
Indianapolis Colts har haft et forfærdeligt 2017, som i høj grad er blevet spoleret af Andrew Lucks kontinuerlige skadeskvaler. På running back-positionen har veteranen Frank Gore imidlertid stået for én af sæsonens få lyspunkter.
I weekendens sneramte opgør mod Buffalo Bills nåede Frank Gore op på 13.827 rushing yards i sin karriere. Det er nok til at vippe den tidligere Chargers-legende, LaDainian Tomlinson, ned fra femtepladsen på NFL’s liste over flest rushing yards i historien.
The only players in @NFL history with more rushing yards than Frank Gore:
Emmitt
Sweetness
Barry
Curtis Martin pic.twitter.com/yMCDBNzeRC— #FootballWeekNBCSN (@SNFonNBC) December 3, 2017
Præstationen efterlader desuden Gore på 762 yards, hvorpå han blot mangler 238 yards for at nå sin 10. sæson med over 1000 yards. Gores fine milepæl rejser selvsagt spørgsmålet om, hvorvidt den aldrende running back fortsætter karrieren i 2018.
“Jeg har det stadigvæk sjovt, og jeg viser de yngre spillere, at jeg stadigvæk er en force i spillet,” siger Frank Gore til Indianapolis Star, og fortsætter: “Jeg ønsker at afslutte min karriere hæderligt. Det betyder også, at jeg vil fortsætte, hvis de rette omstændigheder opstår. Det kræver først og fremmest, at jeg gør mig fortjent til, at et hold ønsker at skrive kontrakt med mig.”
Frank Gore fylder 35 til maj, og i skrivende stund står han uden kontrakt for 2018, hvilket vil tillade ham at finde de rette omstændigheder andetsteds end i Indianapolis. Gore har tidligere tørnet ud for San Francisco 49ers i perioden 2005-2014.
For the record: I don't know if I've ever seen a running back more beaten up after a game than Frank Gore today. Uniform bloodied, black and blue all over.
Much respect to the vet. 36 carries — at 34 years old.
Amazing.
— Stephen Holder (@HolderStephen) December 10, 2017