Patriots henter endnu en receiver til Brady

0

Efter at man tradede sig til tight end Martellus Bennett i sidste uge, og lokkede receiver Chris Hogan fra Buffalo tidligere i free agency, har New England Patriots hentet endnu et kastevåben ind til Tom Brady – der er tale om Nate Washington.

Patriots sign veteran wide receiver Nate Washington https://t.co/EhdcLmpLqF pic.twitter.com/maLtPxXcYT

— SI NFL (@si_nfl) 24. marts 2016

Washington kommer til New England med 11 års erfaring, de første 4 hos Pittsburgh Steelers, så 6 år for Tennessee Titans og sidste sæson for Houston Texans. For Texans greb han 47 bolde for 658 yards og 4 touchdowns.

Efter de seneste tilføjelser til receiverkorpset, har Patriots nu efterhånden stor konkurrence til de pladser. Julian Edelman er den store stjerne, men efter ham skal Danny Amendolo, Aaron Dobson, Chris Hogan og Keyshawn Martin konkurrere om spilletiden.

Der bliver nok heller ikke plads til alle disse i den endelige trup, og allerede inden aftalen med Nate Washington blev der spekuleret i, om Danny Amendola ville få en fyreseddel. Han har ikke levet op til forventningerne, og Patriots vil kunne spare lige over $4 mio ved en fyring.  

Danny Amendola could indeed be out in New England https://t.co/HkKHWGD8dA

— ProFootballTalk (@ProFootballTalk) 17. marts 2016

Denne aftale med Nate Washington gør nok ikke disse spekulationer mindre, men en spiller som Aaron Dobson kan heller ikke føle sig sikker på plads i den endelige trup. Derudover forventes det også, at Patriots, sent i draften, vil kigge efter en hurtig receiver, der kan trække banen dybt.