Jets-receiveren Eric Decker undrer sig over, at klubben draftede Christian Hackenberg.

På draftens anden dag valgte New York Jets noget overraskende Penn State-quarterbacken Christian Hackenberg. Hackenberg var tidligt i sin college-karriere et kæmpe talent, men op til draften var han af de fleste draft-eksperter anset som noget af en lotto-kupon. 

At Jets valgte at investere et andetrunde draftvalg, undrer den rutinerede wide receiver Eric Decker sig over:

“Vi har altså visse huller på holdet. Jeg er ikke en del af draftudvalget, men når man tænker på, hvad vi udrettede med Fitzpatrick sidste sæson… Når man vælger en quarterback i anden runde, så er det en stor beslutning. Det fortæller meget om, hvad det forventes, at han kan gøre for klubben.”

Decker fortalte også til NJ.com, at han virkelig håber, at klubben henter Ryan Fitzpatrick tilbage:

“Jeg mener helt bestemt, at han er den rette mand for holdet lige nu. Vi har et hold, der kan vinde nu-og-her, og derfor har vi brug for en rutineret quarterback.”

Fitzpatrick er stadig fri på markedet og har stædigt holdt fast i, at han ikke vil underskrive en billig kontrakt med Jets. Hvis ikke Jets og “Fitzmagic” kan blive enige, bliver det enten Geno Smith eller Christian Hackenberg, der skal servicere Eric Decker. 

#Jets WR Eric Decker isn’t happy about the Hackenberg selection: https://t.co/qKZVB1AeK5 pic.twitter.com/6H3OYCGfVQ

— FanSided (@FanSided) 11. maj 2016