NFL Draften er kun én dag væk, og jeg giver dig her mit bud, på hvordan Top 10 ser ud

Det er ofte meningsløst at gætte på mere end top 5, når det kommer til draften, fordi der altid kommer en eller flere overraskelser eller en uforudset trade. 

Her får du alligevel mit bud på en Top 10 og som en bonus får du Vikings pick som nr. 23 med. 

Du kan se draften live med NFL Gamepass. Første runde begynder natten til fredag kl. 02:00 dansk tid.

Min Top 10 spillere
Disse 10 spillere ser jeg som de bedste overall i årets draft. De bliver ikke valgt i den rækkefølge, og de bliver næppe alle valgt i Top 10!

1. LT Laremy Tunsil, Ole Miss
Stor og stærk, gør ham til en stjerne de næste mange år

2. CB/S Jalen Ramsey, Florida State
Kan stille op som både corner og safety og kan både dække op og tackle 

3. OLB Myles Jack, UCLA
Kommer tilbage fra en menisk-skade, men har enormt potentiale og er meget atletisk

4. DE DeForest Buckner, Oregon
Monster-atlet på 201 cm og 130 kg, der løber som Carl Lewis, men rammer som Mike Tyson

5. RB Ezekiel Elliott, Ohio State
Runningback er lidt glemt i NFL, men Elliott er en gamechanger. Kan alt – løbe, gribe, blokere!

6. QB Jared Goff, Cal
Minder om en ung Peyton Manning. Kan levere alle kast, men løber ikke mange yards. 

7. DE Joey Bosa, Ohio State
Enormt kraftfuld og med en evne til at altid at være der, hvor bolden er. 

8. LT Ronnie Stanley, Notre Dame
Ikke på niveau med Tunsil, men en solid spiller med potentiale til en lang og glorværdig karriere

9. CB Vernon Hargreaves, Florida
Måske draftens bedste mand-til-mand corner. Starter fra første dag!

10. QB Carson Wentz, North Dakota State
Samme størrelse som Big Ben og mere atletisk. Har en raketarm, men ikke altid helt præcis

 

Og her er min Top 10 i årets draft 

1 Los Angeles Rams (fra Tennessee) 7-9

QB Jared Goff, QB University of California – 194 cm, 98 kg
Først var alle sikre på Wentz, men nu tror de fleste på Goff. Jeg er stadig i tvivl, og tror Rams godt kan overraske og vælge Wentz!  

 

2 Philadelphia Eagles (fra Cleveland) 7–9

QB Carson Wentz, North Dakota State – 196 cm, 110 kg,
Wentz kommer fra en lille skole, men ligner allerede en NFL quarterback. En stor dreng, der er helt oppe i Big Ben-kaliber med en raketarm og evnen til at løbe selv.

 

3 San Diego Chargers 4–12

OT Laremy Tunsil, Ole Miss – 195 cm, 140 kg
I manges øjne draftens bedste spiller. Enten napper Chargers ham eller også trader de tredje-valget til en klub, der gerne vil have Tunsil eller måske Jalen Ramsey

 

4 Dallas Cowboys 4–12

DB Jalen Ramsey, Florida State – 185 cm, 95 kg
Ramsey ses af mange – inklusiv sig selv – ikke blot som draftens bedste CB, men som den bedste spiller overhovedet. 

 

5 Jacksonville Jaguars 5–11

DE DeForest Buckner, Oregon – 201 cm, 130 kg
Han er et freak. Løber som en sprinter og rammer som et tog. Bliver af mange betragtet som draftens bedste spiller efter Tunsil og Ramsey.

 

 

6 Baltimore Ravens 5–11

DE Joey Bosa, Ohio State University – 195 cm, 121 kg
Vent til du ser Joey Bosa. Han ligner bare en football-spiller og minder om en tungere udgave af Packers Clay Matthews 

 

7 San Francisco 49ers 5–11
LB Myles Jack, UCLA – 186 cm, 110 kg
Myles Jack er forsvarets alt-mulig-mand. Kan stoppe løbet, jagte quarterbacken og endda dække de fleste WRs i 1 mod 1. Kan sågar flyttes til safety. 
 

 

 

8 Cleveland Browns 3–13 (Fra Philadelphia fra Miami) 

RB, Ezekiel Elliott, Ohio State – 183 cm, 101 kg
Det her pick bliver interessant, hvis Browns holder fast i det. De kunne godt trade længere ned eller måske endda op. Elliott giver dem en solid runningback!   

 

9 Tampa Bay Buccaneers 6–10

RT Ronnie Stanley, Notre Dame – 198 cm, 141 kg
Draftens i mine øjne næstbedste OT. Bucs kunne drafte ham her eller måske trade valget til Titans, der også gerne vil have den store tackle  

 

10 New York Giants 6–10

CB Vernon Hargreaves III, Florida – 178 cm, 92 kg
Giants har opgraderet forsvaret gennem free agency og det fortsætter i draften. Hargreaves burde give dem den shut-down corner, de har savnet 

 

Og så får du lige mit bud på Vikings pick med nr. 23

23 Minnesota Vikings 11–5

WR Josh Doctson, TCU – 188 cm, 91 kg
Hvis WR Josh Doctson eller Will Fuller er der, når de drafter, tror jeg de går den vej, og ellers kunne headcoach Mike Zinner måske tænke forsvar og vælge en spiller, der er faldet igennem draften.