Hjalte Froholdt fik natten til fredag debut for New England Patriots, da de vandt 31-3 over Detroit Lions. Froholdt spillede alle Patriots 82 offensive snaps, og her kigger vi nærmere på præstationen.

Fuld spilletid. 82 snaps. Det var testen, Hjalte Froholdt fik i sin debutkamp i NFL. Fuld spilletid er ganske usædvanligt i pre season, hvor de fleste hold roterer meget.

Det gør dog ikke noget for os danskere, at vi får masser af muligheder for at se Hjalte Froholdt i aktion, og i denne video tager Gul Kluds Teis Joranger et kig på nogle af de interessante spil fra nattens nedslagtning på 31-3 af Detroit Lions. Du kan se alle Hjalte Froholdts snap i denne Youtube-video.

Du kan med fordel sætte lyd på for lidt uddybende forklaringer.

Næste opgave for Hjalte Froholdt er Patriots’ pre season-kamp mod Tennessee Titans natten til søndag i næste uge.