Trods nederlag leverede Hjalte Froholdt en pragtpræstation i uge 11

0

Danske Hjalte Froholdt var en af ligaens allerbedste centere i spilleuge 11.

Selvom der ikke var meget at råbe hurra for resultatmæssigt for Cardinals, så er der alligevel god grund til at juble set med danske øjne, da Hjalte Froholdt leverede en sublim præstation.

Froholdt fik en samlet karakter på 69,9, hvilket var syvende bedst blandt centere i runden. I løbespillet fik danskeren karakteren 62,2, hvilket var 14. bedst blandt centere. Froholdt imponerede for alvor i sin pass blocking i denne uge med en karakter på hele 84,0, hvilket er hans bedste præstation i år. Det var endda også den bedste præstation i ligaen af en center overhovedet sammen med Zach Frazier fra Steelers, der fik samme karakter.

Allerde tidligt i kampen viste Hjalte Froholdt prøver på sit høje niveau, da han som en anden sneplov banede vejen for Bam Knight til Cardinals første touchdown i kampen.

Kampen indeholdt også en vaskeægte NFL-rekord. Rekorden blev sat af Jacoby Brissett, der completede imponerende 47 kast i kampen. Den tidligere rekord var på 45 completions, og blev sat af Drew Bledsoe tilbage i 1994.

Cardinals’ håb om slutspillet er nærmest forsvundet, så nu handler det bare om, at slutte sæsonen positivt af. Den mission starter i næste uge, hvor Hjalte og Co. tager imod Jacksonville Jaguars.