Igen i fjerde spilleuge viste danske Hjalte Froholdt højt niveau, da Cardinals tog imod Commanders hjemme.
Hjalte Froholdt fik i denne uge en samlet karakter på 75,9 af PFF, hvilket er den højeste han har fået i år. Samtidig var den samlede karakter tredjebedst af alle centere i uge fire. I løbespillet bliver Froholdt også ved med at imponere. Her fik han en karakter på 78,7, hvilket var bedst af alle Cardinals-spillere i denne runde, og det var samtidig næstbedst af alle centere i runden. Virkeligt stærkt af den store dansker. I kastespillet var karakteren dog noget lavere på 53,5, hvilket er Froholdts dårligste i den kategori i år.
Det var især i løbet spillet at tingene fungerede godt for Froholdt i kampen mod Commanders. Specielt er han god når han “puller” ud for at blokere i løbespillet. Herunder kan du se et par spil fra kampen, hvor Froholdt er med til at skabe et dejligt stort hul i midten af forsvaret til sin runningback.
Froholdt er også blevet kendt som “The Desert Viking” i Arizona. Han har endda fået lavet sin egen T-shirt nu.
Du kan høre et længere interview her med Hjalte Froholdt, hvor han bl.a. taler om, hvordan han er med til at skabe gode arbejdsbetingelser for James Conner, opbygger et godt forhold til Kyler Murray og om at vokse op i Danmark og meget mere. Lyt til interviewet via linket her.