Danske Hjalte Froholdt har spillet solidt hele året, og uge 18 var ingen undtagelse. Han har for alvor vist Arizona Cardinals, at de sagtens kan stole på ham fremadrettet.

Sæsonen startede lidt langsom for Froholdt, der havde et par mindre gode kampe i september og oktober, hvor han også var den center med flest penalties i ligaen. Dog fik han i den grad spillet sig op i slutningen af sæsonen, hvor niveauet i flere kampe var meget højt. Derfor er der god grund til at tro på, at vi også har en dansker i startopstillingen i NFL i 2024.

I sæsonens sidste kamp mod Seahawks leverede Froholdt igen en glimrende præstation med en samlet karakter på 73, en run block karakter på 72,4 og en pass block karakter på 65,5.

Froholdt gennemførte sin første sæson som fuldtidsstarter uden skader, hvor han blot missede otte mulige snaps. Det vidner også om en stærk holdbarhed, hvilket er en af de allervigtigste kvaliteter for en NFL-spiller.

Med tanke på den sæson Froholdt netop har gennemført, så er det svært at se, at han ikke også får chancen som starter i 2024 i Arizona.

Som tidligere nævnt har Froholdt været særligt godt spillende i den sidste tredjedel af sæsonen, hvilket nedslående tweet også vidner om:

Tilbage er der bare at ønske et kæmpe tillykke med den flotte gennembrudssæson til Hjalte Froholdt. Hvor har det været fantastisk at følge med i!