Hjalte Froholdt og Cardinals fik slukket slutspilsdrømmen

0

Desværre bliver det ikke i denne sæson, at Froholdt starter sin første slutspilskamp. Faktisk var danskeren også tæt på ikke at starte i denne uge pga. sygdom.

Før kampen mod Panthers blev Froholdt tilføjet på skadeslisten grundet en sygdom, dog var danskeren heldigvis i stand til at spille, hvilket forlænger hans stime på 32 kampe i træk for Cardinals.

Hjalte Froholdt leverede en ganske stærk præstation i kampen, hvor han igen havde flere flotte blokeringer. Især var præstationen god, når man tænker på, at danskeren spillede med sygdom i kroppen. Froholdt blev tildelt en samlet karakter på 68.8 i denne runde af PFF, hvilket var den fjerde bedste karakter hos Cardinals. Sammenlignet med resten af centerne i NFL var karakteren 13. bedst. I løbespillet fik han en karakter på 63.4, hvilket var 19. bedst. Især var Froholdt imponerende hos PFF i pass-blocking, hvor han fik en karakter på hele 80,4, hvilket var 8. bedst blandt centere i runden.

Froholdt viste igen i denne uge fine eksempler på sine atletiske evner. Især var disse tydelige på dette spil, hvor han banede vej for et touchdown-løb af Kyler Murray. Du kan se spillet i vores egen artikel her.

Igen er Froholdt blevet fremhævet som en “unsung hero” hos Cardinals, der her mod slutningen af sæsonen har spurt fansene om forskellige spillerpriser.