
Hjalte Froholdt og Cardinals fik en tiltrængt sejr i en kamp, hvor danskeren igen leverede en stærk indsats i pass protection.
Hjalte Froholdt fik i denne uge en samlet karakter på 59,2, hvilket var 25. bedst blandt centere i runden. Den noget lavere placering skyldes mest under middel karakteren i løbespillet, hvor danskeren fik 54,1, hvilket er hans næstdårligste karakter i den kategori i år. Froholdt var dog ganske godt spillende i pass protection, hvor han blev tildelt en karakter på 76, hvilket var 14. bedste blandt centere i runden.
Cardinals’ andet touchdown i kampen kom på et QB-sneak af Jacoby Brissett. Her kan meget af den scoring tilskrives store danske Hjalte Froholdt, der sammen med sin venstre guard, Evan Brown, fik smadret Cowboys’ defensive linje godt og grundigt tilbage i egen endzone.
I næste spillerunde møder Cardinals divisionsrivalerne fra Seahawks, hvor Froholdt kommer på noget af en opgave, når han skal stå overfor Leonard Williams.








