Hjalte Froholdt fik både en sejr og et sack i uge 9

0

Hjalte Froholdt viste endnu en gang solidt niveau i sejren over Bears. Dog havde danskeren også en uheldig rolle på et enkelt spil.

Hjalte Froholdt fik i denne uge en samlet karakter på 70,1 af PFF, hvilket rangerer som niende bedst blandt centere i runden. Froholdt leverede også en flot præstation i løbespillet, hvor han fik en karakter på 71,3, hvilket var sjettebedst i runden. Dog var kampen ikke så vellykket for Froholdt i pass-blocking, hvor han blot fik karakteren 53,2, hvilket er hans dårligste præstation i år i den kategori. Derudover tillod Froholdt også to pressures i kampen.

Endnu en grund til at danskeren fik en lav karakter i pass-blocking kunne være, at Froholdt faktisk også selv nærmest kom til at sacke sin egen quarterback. Danskeren blev fanget på det forkerte ben, mens Kyler Murray prøvede at stikke af fra presset. Froholdt kunne simpelthen ikke nå at flytte sig og kom dermed til at se lidt uheldig ud på spillet. Se sekvensen herunder:

Men når kampen slutter med en sejr, så tager de fleste Cardinalsfans spillet med et smil.

Dog leverede Froholdt også mange fine ting i kampen. Både han og resten af den offensive linje spillede virkeligt stærkt. Herunder kan du høre Brian Baldinger snakke mere om Bl.a. Froholdt og Cardinals offensive linje.

Froholdt leverede bl.a. et virkeligt godt pull på Demercados touchdown-løb. Et spil som du kan se herunder:

I næste runde tager Froholdt og Co. imod New York Jets og Aaron Rodgers. Det bliver spændende at se, om Cardinals kan fortsætte den flotte sejrsstime. Hvis de kan, så begynder man så småt at drømme om slutspilskampe til danske Hjalte Froholdt.