Hjalte Froholdt får kritik i uge 14

0

Der er kommet grus i maskineriet for Froholdt og Cardinals, der nu har tabt alle tre kampe siden deres friuge. Det kan også mærkes på fansene, der i denne uge havde lidt kritik til deres danske center.

Kampen startede flot for Cardinals, der hurtigt kom foran 7-0. Med fire minutter tilbage af første quarter kaster Murray en bold til Marvin Harrison Jr, som giver en første down. Dog bliver spillet kaldt tilbage, da Hjalte Froholdt har begået en holding-straf. Det giver Cardinals en 2. down og 19, i stedet for en ny første down. Men det, som har fået en del utilfredse Cardinals-fans til tasterne er, at på angrebets efterfølgende spil, der kaster Murray en dyr interception dybt i eget territorie, som er med til at dræbe Cardinals’ momentum, og som startede med, at Froholdt begik en straf. Herefter gik det mest nedad bakke for Cardinals, der endte med at tabe kampen 30-18.

Til trods for den ene penalty leverede Hjalte Froholdt en ganske solid præstation. Han spillede på sit sædvanlige bundsolide niveau, og stod for flere flotte blokeringer i løbespillet. Blandt andre denne blokering, som var med til at skabe et stort spil til James Conner:

PFF gav Froholdt en samlet karakter på 66,1 i denne uge, hvilket rangerer som 10. bedst blandt centere i runden. I løbespillet fik han en karakter på 65,4, hvilket også var 10. bedst, mens han i pass-protection fik en karakter på 65,2, hvilket var 14. bedst på center-positionen. Derudover opgav Froholdt et enkelt pressure i kampen.

Cardinals og Hjalte skal forsøge at komme ovenpå igen i næste uge, hvor New England Patriots kommer til Arizona.