Hjalte Froholdt, der lørdag blev fritstillet af New England Patriots, er blevet samlet op af Houston Texans.

Det var ikke overvejende gode udsigter den 24-årige dansker havde, da Patriots først satte ham uden for truppen, og efterfølgende skilte sig af med ham midt i sæsonen.

Flere eksperter, heriblandt Gul kluds egen Teis Joranger, spåede Hjalte til at have omkring 50% chance for igen at lande på et NFL-holdkort – men nu får han altså chancen i Houston.

Texans har igennem længere tid har problemer på den offensive linje og kunne tilsyneladende ikke lade chancen for at tilføje sin offensive linje noget dybde passere. Texans’ konkrete planer for Froholdt eller hans plads i OL-hierarkiet ligger endnu ikke fast.

Man kan håbe, at hele denne seance er et held i uheld-scenarie for danskeren. Efter den værst tænkelige start i Patriots, hvor han missede sin rookie-sæson pga. en skulderskade, gik den legendariske træner Dante Scarnecchia på pension, hvem der alt andet lige har sagt god for Hjalte forinden draften, og danskeren stod derfor i en helt anden situation end den, han blev draftet til. Nu får Froholdt muligheden på at starte på en frisk.

Danskeren nåede at optræde i otte kampe for Patriots. Texans spiller allerede torsdag mod Lions på Thanksgiving. Der kan Hjalte på grund af Corona-restriktioner ved klubskifter ikke nå at være med.