
Der skulle forlænget spilletid til i rundens sidste kamp, da Chiefs hjemme skulle forsøge at forblive ubesejret mod Buccaneers.
Kansas City Chiefs blev presset til det yderste af Tampa Bay Buccaneers, men forblev ubesejrede med en 30-24 sejr i overtime. Dermed har Chiefs nu vundet 14 kampe i træk, den længste strime i klubbens 64-årige historie.
Nye spillere vandt kampen
Den ordinære spilletid sluttede 24-24, og så skulle kampen afgøres i forlænget spilletid, hvor Bucs quarterback Baker Mayfield godt vidste, hvor det bar hen af, da Chiefs vandt lodtrækningen.
Det var runningback Kareem Hunt, der kunne buldre bolden ind for det afgørende touchdown i overtime. Chiefs fik bolden og Mahomes førte sine tropper på et 70 yard drive, der sluttede med Hunts touchdown.
Hunt var en arbejdshest i kampen og løb bolden 27 gange for 107 yards.
Han kom først til klubben midt i sæsonen, da Isaiah Pacheco blev skadet. Det samme gælder receiver DeAndre Hopkins, der kom til Chiefs i en handel med Titans for to uger siden.
Efter en stille debut for Super Bowl mestrene i sidste uge med to grebne bolde, viste Hopkins mandag nat, at han stadig er blandt ligaens bedste.
Han greb otte bolde 86 yards og to touchdowns. Den første receiver, der griber to touchdowns for Chiefs i samme kamp i år.
Mahomes skadet
Chiefs quarterback Patrick Mahomes spillede en flot kamp, hvor han ramte 34 af 44 kast for 291 yards og tre touchdowns. Men han blev skadet på det ene touchdown, hvor han fik et vrid af en eller anden art.
Kansas City-stjernen var efterfølgende i tydelige smerter, men efter behandling på sidelinjen kom han tllbage på banen og førte sit hold til sejr i overtime.
Skulle Bucs været gået efter to?
Man får ikke meget ud af at tage fra Kansas City med “en nærved og næsten” følelse, og det Buccaneers tage til efterretning, for de kunne godt have vundet kampen. Med lidt større mod.
Bucs ydede en heroisk indsats på frugtindgydende Arrowhead Stadium mod de ubesejrede forsvarende mestre, og burde måske være gået efter to point, da de scorede til 24-23 sent i kampen.
Baker Mayfield kastede et touchdown med under 30 sekunder igen…
… og her må Buccaneers trænerstab have overvejet, om de skulle gå efter to point i stedet for at sparke et extra point og tage kampen i overtid.
Tampa Bays forsvar havde haft store problemer med at stoppe Kansas City og Mahomes hele kampen, og var totalt udmattet mod slutningen af kampen. I første halvleg noterede Bucs forsvar sig for tre sacks på Mahomes og holdt ham under konstant pres i de to første quarters. De tilføjede endnu et sack i tredje quarter, men løb tør for kræfter og fik ikke fat i ham igen resten af kampen.
Med det in mente burde Bucs måske været gået efter sejren i stedet for at satse på overtime. Det gjorde de ikke, og det var Chiefs headcoach Andy Reid glad for.
Bucs får en ny chance på søndag for at besejre en af februars to Super Bowl-mandskaber, når San Francisco 49ers kommer på besøg søndag, mens Chiefs får besøg af divisionsrivalen Denver Broncos.







