MNF: Blowout i Dallas

0
AT&T stadium, Dallas

Dallas Cowboys og Houston Texans sluttede 11. spillerunde af med at kæmpe om håneret og det uofficielle Texas-mesterskab.

Gul Klud, Dallas.

Lad det være sagt med det samme. Der var klasseforskel på de to mandskaber. Texans vandt 34-10 efter en stor kamp af runningback Joe Mixon, der scorede tre touchdowns.

Da de to hold gik til pause stpd der 17-10 til udeholdet. Men i anden halvleg trådte Houstons forsvar i karakter, holdt Dallas fra at score og satte selv 17 point på tavlen.

Houstons angreb havde receiver Nico Collins tilbage, og han viste sin eksplosivitet allerede på kampens første. Han greb en receiver-screen og tog bolden hele vejen til et 77-yard touchdown. Desværre blev scoringen kaldt tilbage for illegal man downfield, men for Cowboys var det bare en forsmag på, hvad der ventede.

Fem spil senere leverede Texans endnu et stort spil, da Joe Mixon skar med et par rappe fodfinter scorede et 45-yard touchdown, den første af hans tre scoringer i kampen.

Efter en pause i scoringen med en mislykket fake punt fra Dallas og en interception fra begge quarterbacks dybt i modstandernes territorie, scorede Mixon igen, og Cowboys scorede sit eneste touchdown, da Cooper Rush fandt lynhurtige Kavontae Turpin til touchdown.

Kicker Brandon Aubrey havde en blandet aften. Han scorede på et 53 yard field goal, brændte noget usædvanligt for ham en 40 yarder kort før pausen, og scorede så en 64er, som Cowboys selv valgte at annulere, da der var en straf på Texans. Det lykkedes faktisk Cowboys ikke at få point ud af det drive. meget symbolsk for kampen og Cowboys sæson.

Texans-forsvaret sluttede løjerne af med et kæmpe spil, hvor de fremtavng to fumbles og scorede touchdown på det samme play. Derek Barnett strip-sackede Cooper Rush og fik selv fat i bolden, efter Cowboys havde fumblet bolden igen, og han returnerede den 28 yards til touchdown.

Mixon afsluttede kampen med 109 yards og tre touchdowns på 20 løb. C.J. Stroud ramte på 23 af sine 34 kast for 257 yards og en interception. På den anden side ramte Rush 32 ud af sine 55 kast for 354 yards, et touchdown og en interception.

Houston Texans er nu 7-4 og fører fortsat AFC South, mens Cowboys er 3-7 og godt kan vinke farvel til slutspil og Super Bowl i den sæson, hvor ejer Jerry Jones ellers sagde de “all in”.