Sidste uge af grundspillet er spillet, og selvom flere kampe var uden betydning, var der adskillige store præstationer og store spil. Se hvem der vinder ugens Gul Klud Awards.


Spillerne er valgt og nomineret af Gul Klud. Hver kategori vil have tre nominerede efterfulgt af en vinder.
Ugens Guldklud: Ugens bedste præstation
Brent Grimes, CB, Buccaneers: 4 tacklinger og tillod blot 3 yards i opdækningen på 6 kast i hans retning. Her slog han tre bolde ned og lavede en interception, som han returnerede for touchdown.
Matt Ryan, QB, Falcons: Ramte på 27 ud af 36 kast for 331 yards og 4 touchdowns.
– Dominique Rodgers-Cromartie, CB, Giants: Havde 3 tacklinger, 1 sack og lukkede ned i opdækningen, hvor han kun tillod 1 catch for 5 yards på 5 targets. To af disse targets blev i stedet interceptet, og den sidste sendte definitivt Redskins ud i mørket.
Vinder: Dominique Rodgers-Cromartie
Janoris Jenkins har trukket en del overskrifter på den anden cornerbackplads, men Rodgers-Cromartie har været på næsten samme niveau. I år er den stærke cornerbackduo en af grundene til, at Giants besidder et af ligaens bedste forsvar, og i søndagens kamp var Cromartie en af de største grunde til, at Redskins måtte pakke sammen for i år med et nederlag. Gennem hele kampen lukkede han ned for sin mand og leverede derudover to af de store spil, Giants-forsvaret har været garant for i år. Den sidste afgjorde reelt kampen, da han interceptede Kirk Cousins med lige under halvandet minut igen. Foran med tre point kørte Giants uret ned til 18 sekunder, og herfra var det en umulig opgave for Redskins. Rodgers-Cromartie og Jenkins vil blive udfordret helt anderledes af en flyvende Aaron Rodgers i næste uge, men de kommer selv i fantastisk form. Det bliver et fremragende matchup.


Ugens Gulvklud: Ugens værste præstation
Matt Barkley, QB, Bears: De sidste tre kampe har Barkley stået for hele 9 interceptions. Blev bænket for David Fales. Ja, hvem fanden er David Fales.
Bills’ special teams og specielt Mike Gillislee: Lod bare et kickoff hoppe forbi og ligge på jorden i end-zone. I stedet løb Jets ned og samlede den op for et touchdown.
Aqib Talib, CB, Browns: Søndag blev endnu et eksempel på, at Talib ikke just er den mest charmerende på en footballbane. I fuldt overlæg rev han Michael Crabtrees guldkæde over. Uncool.
Vinder: Bills’ ST og Mike Gillislee
Der er nogen, der skal tage et kig i regelbøgerne. På et kickoff skal du altså samle bolden op, hvis du vil have bolden. Du kan ikke bare lade den ligge, som på et punt. Hvor er det bare sindssygt at se et professionelt hold lave så eklatant en fejl. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, end at cirkusset uden for banen kan ses på banen. På mandagens pressemøde sagde general manager, Doug Whaley, at han ikke var med til at fyre Rex Ryan. Det lyder helt vanvittigt. Hvis det er sandt, er det alarmerende og viser et cirkus drevet af ejeren. Hvis det er forkert, viser det ligeledes et cirkus blot med Whaley i den uheldige hovedrolle. Held og lykke i 2017, yikes.

Ugens Who-klud: Bedste præstation af en ukendt spiller
–  Rex Burkhead, RB, Bengals: 27 løb for 119 yards og 2 touchdowns
Chris Kirksey, LB, Browns: 10 tacklinger, syv defensive stops, hvor angrebet ikke får nok yards i forhold til antallet af downs tilbage. Havde også et sack, et hit på quarterbacken og 2 yderligere pressures.
Keith Tandy, S, Buccaneers: Det blev til 12 tacklinger, heraf en tackling for minusyards og 2 interceptions.
Vinder: Rex Burkhead
Hvis i ikke har set ham endnu, er Rex Burkhead Bengals’ bedste runningback, og det er ikke engang en tæt konkurrence, synes jeg. Som Steelers-fan følger jeg også Bengals ganske tæt, og de forrige år har Burkhead kun set banen i sjældne stunder. Men med Giovanni Bernards skade, har han dog langsomt fået mere og mere spilletid, og der er for mig ingen tvivl om, at han er bedre end Jeremy Hill. De sidste to år har Hill været en skuffelse, og Burkhead har på få kampe vist bedre overblik, forståelse for blokeringer og ikke mindst eksplosivitet. Desværre for Bengals løber hans kontrakt ud efter i år, og jeg tror, at han har evnerne til at være en starter/betydelig bidragsyder på et angreb. Jeg glæder mig til at se, hvor han lander.
Ugens Ungdomsklud: Bedste præstation af en rookie
Jordan Howard, RB, Bears: 23 løb for 135 yards
Michael Thomas, WR, Saints: 10 receptions for 156 yards og 1 touchdown
Joey Bosa, DE, Chargers: Havde 5 tacklinger, 1 sack og hele 5 hurries derudover
Vinder: Michael Thomas
Hvilket tyveri Michael Thomas har vist sig at være. Valgt i midten af anden runde har han indtil videre vist sig klart bedre end de fire receivere valgt i første runde. Mod Falcons hjalp det hans produktion, at Saints var bagud fra start til slut, men hele året har Thomas været fremragende. Han endte året med niendeflest receptions, niendeflest yards og sjetteflest touchdowns. Der er ikke nogen omstændigheder, hvor det ikke er imponerende for en rookie. Bliver fantastisk spændende at se ham i 2017.


Ugens Popcornøjeblik: Ugens fedeste øjeblik
Michael Floyd: Solid debut af receiveren. Først et touchdown, hvor han kæmper sig igennem en 5 forsvarsspillere, og på Edelmans lange touchdown leverede han et vanvittigt hit af en blokering. 
https://twitter.com/DylansFreshTake/status/815656433048027136

Keanu Neal, S, Falcons: Med et brutalt hit blev Saints’ wide-receiver Willie Snead sendt tilbage til stenalderen af Neal. ,
https://twitter.com/barstooltweetss/status/815713260909498368

Tyreek Hill, WR/Returner, Chiefs: And here we are again.. Endnu et vildt spil af Hill, der returnerede et punt 95 yards for touchdown. Vanvittig fart.

Vinder: Michael Floyd
I Arizona var Michael Floyd en kæmpe skuffelse i år, hvor han på banen leverede dårlige præstationer og uden for banen blev anholdt for spirituskørsel. Sidstnævnte episode fik ham fyret, og i stedet gav Patriots ham chancen. Få uger efter fik han sin første spilletid i weekenden, og så leverer han store spil på stribe. Først et vanvittigt touchdown, så en vanvittig blokering og se også catchet herunder. Det kan umuligt være den samme spiller, der løb rundt nede i Arizona. Hans situation kunne minde lidt om LaGarette Blounts for et par år siden. Her gik han i omklædningsrummet under en kamp, da han ikke fik nogen carries i Pittsburgh. Så blev han fyret, Patriots samlede ham op, og så vandt han en Super Bowl med dem. Nu må vi se om Michael Floyd også kan opnå sidste del af et forløb.

https://twitter.com/Cianaf/status/816085905383550977