Aaron Rodgers fandt Jimmy Graham i end zone for sæsonens første touchdown, da Green Bay Packers mødte Chicago Bears natten til fredag.

NFL-sæsonen blev sat i gang natten til fredag, og det gjorde den med et vaskeægte arvefjendeopgør.

Chicago Bears tog imod rivalerne Green Bay Packers på Soldier Field i Chicago, og her løb gæsterne fra Green Bay med sejren i en lavtscorende affære. Der blev således kun scoret ét enkelt touchdown, da Packers vandt 10-3.

Det stod quarterback Aaron Rodgers og Jimmy Graham for i starten af andet quarter. Se det flotte touchdown her:

Foruden det flotte touchdown stod safety Adrian Amos for et af opgørets højdepunkter. Safetyen, der denne sommer tog fra Chicago til Green Bay, interceptede Bears’ quarterback, Mitch Trubisky, i de døende minutter og sikrede en Packers-sejr.

Se det højdepunkt her: