Washington Redskins bliver fjerde hold på seks sæsoner for det tidligere andenrundevalg D.J. Swearinger. Efter en god sæson i Arizona har han fået en 3-årig aftale hos Redskins.


D.J. Swearinger lignede et draftflop inden 2016-sæsonen. Uden succes hos Texans og Buccaneers var Cardinals begyndt at ligne sidste chance for den unge safety. 2016-sæsonen stod dog på et lille gennembrud for Swearinger, og den fine sæson betyder nu, at Redskins har givet ham en 3-årig kontrakt med $4,5 mil. per år.


Swearinger blev draftet i anden runde af Texans, og selvom han fik meget spilletid, var præstationerne skuffende. Derfor blev han også fyret efter blot to år, hvorefter Buccaneers gav ham chancen. Her kunne han dog knap nok komme på banen, og de fyrede ham midt i 2015-sæsonen
Cardinals hentede ham ind på deres practice squad, hvor han senere blev forfremmet til holdet fra pga. skader.
Cardinals holdt dog fast i Swearinger i sidste off-season, og i 2016-sæsonen endte Swearinger med at udfylde en betydelig rolle på forsvaret. Swearinger spillede i alle 16 kampe, hvor han præsterede 66 tacklinger, 2 sacks og 3 interceptions.
Nu tager han sine talenter til Washington, der har haft et ganske travlt free agency. Se hele oversigten over handler i vores oversigt her.