Minnesota Vikings havde brug for hjælp i de bageste geledder, og onsdag forstærkede klubben sig med cornerback Patrick Peterson.

Cornerback har altid været en central position for headcoach Mike Zimmer, og nu har han fået en af ligaens mest rutinerede af slagsen ind på et ungt Vikings-mandskab.

Arizona Cardinals draftede Patrick Peterson med pick nr. 5 i 2011. Nu kommer han til Minnesota på en etårig aftale til en værdi af op mod 10 millioner dollars, med 8 millioner garanteret. Han var en årrække anset som NFLs bedste corner, og er otte gange i sine 10 sæsoner blevet valgt til Pro Bowl.

Vikings fortsætter samtidig med, at bruge mange af deres overskydende lønløft-dollars på at opgradere et forsvar, der sidste sæson tillod fjerdeflest point i NFL.

Peterson er den tredje forsvarsspiller Vikings henter i transfervinduet. Først opgraderede de den defensive linje med tackle Dalvin Tomlinson fra Giants, og onsdag skrev de kontrakt med linebacker Nick Vigil fra Chargers.

Peterson har en sjov lille tilknytning til Vikings stjerne-receiver Justin Jefferson. Da Peterson spillede college-football på LSU, var Justin Jeffersons storebror Jordan quarterback på holdet, og Justin var tit med i omklædningsrummet efter kampene. Nu spiller Peterson og unge Jefferson på hold sammen og stiller op overfor hinanden til træning.

Onsdag var den første dag, hvor NFL-holdene officielt kunne indgå kontrakter med nye og gamle spillere, og det benyttede Vikings sig til forlænge receiver Chad Beebe med et enkelt år.