Uroen ulmer i det nordvestlige USA, hvor Russell Wilsons agent har overleveret en liste af hold til Seattle, hvis de ønsker at handle stjernequarterbacken.
Denne off-season har ikke været stille fra Russell Wilsons lejr og rygterne fyger omkring. Vil han væk? Er forholdet til ledelsen skræntende? Vil han bare have flere penge? Det er ikke til at vide, men én ting er sikkert og det er, at Wilson er utilfreds, for han går ikke stille med dørene. Først gav han sin utilfredshed omkring sine mange hits til kende i et interview med Dan Patrick. Nu melder ESPN’s Adam Schefter, at Wilsons agent, Mark Rodgers, har meddelt Seahawks, at han gerne vil blive, men hvis de handler ham, så har han en liste af ønskede destinationer.
Is something rotten in the state of Washington?
Det er ukarakteristisk, at der er så meget støj omkring Wilson. Han er typisk firmaets mand, men han har også set, hvordan andre quarterbacks får hjælp af deres organisationer, specielt Tom Brady, hvilket Michael Shawn-Dugar, der følger Seahawks for The Athletic, påpeger. Han har nærmest et religiøst forhold til det antal gange, han er blevet sacked 394 gange i sin karriere, hvilket er forståeligt, for det er godt 69 flere sacks end nummer to på den liste, Matt Ryan, siden 2012. Shawn-Dugar forudser, at Wilson er at finde hos et andet hold i 2022, hvis ikke Seahawks formår at vinde Super Bowl i den kommende sæson.
Er der noget om rygterne om, at Seahawks måske vil handle ham, så kan denne liste give mening, da Wilson har en klausul i sin kontrakt, der gør, at han ikke kan handles uden at godkende destinationen.
Spørgsmålet er så, hvor meget af dette der er reelt og realistisk for den sags skyld. Vi har ofte set stjerner ytre deres utilfreds, når de vil have flere penge, og Wilsons medietur kommer pudsigt nok i takt med, at hans kontrakt bliver mindre og mindre.
Så skal Seahawksfans begynde at være nervøse? Vil Wilson bare have mere indflydelse? Mere hjælp? Flere penge? Vil Seahawks rent faktisk handle ham? Det er ikke til at sige på nuværende tidspunkt, men det er en side af Wilson, den vokale, som vi sjældent har set i denne tydelige udgave.
