Trade! Nyt pass rush byt mellem Cowboys og Packers

0

Selv om free agency ofte handler mest om kontraktløse spillere, så sniger der så også andre typer spillerhandel igennem, bare spørg i Dallas, hvor de har fået en ny profil.

Rashan Gary kommer ikke til at spille hos Packers i 2026-sæsonen, for den mangeårige Packers-profil er blevet sendt sydpå til Dallas og bliver dermed ny Cowboys-spiller. Dallas endte ifølge Ian Rapoport med at sende et fjerderundevalg i 2027 nordpå for at sikre sig Garys rettigheder. 

Handlen kommer ikke som den store overraskelse, idet Gary selv for få dage siden annoncerede, at han ikke ville vende tilbage til Green Bay, hvor han har spillet siden 2019. Der var spekuleret i, hvorvidt Green Bay kunne have fyret den defensive linjemand, men de endte med at finde et andet hold, der var interesserede i veteranen.

Gary blev valgt i første runde af 2019-draften og har sidenhen haft flere glimrende sæsoner for Green Bay og har på syv sæsoner lavet 46,5 sacks. Den nu 28-årige spiller blev valgt til Pro Bowl i 2024, men havde en skuffende 2025-sæson, hvor han af mange Packers-fans blev kritiseret for at være for doven og opgivende.

Det er ikke første gang, at Packers og Cowboys er enige om en handel om en pass rush-specialist. I august måned sendte Dallas deres superstjerne, Micah Parsons, til Green Bay. Nu tager Gary den omvendte tur og bliver genforenet med Kenny Clark, der også var en del af Parsons-handlen. Dallas sikrede sig også Quinnen Williams fra Jets via trade i løbet af sæsonen, så der er mange ny ansigter på den defensive linje i Texas.