Trade! 49ers vil have mere pass rush

0
Cheftræner Kyle Shanahan kan se frem til en styrket defensiv i næste sæson.

Defensive tackle Osa Odiighizuwa er ny mand hos 49ers. Han kommer fra Cowboys som til gengæld får et tredjerundevalg i 2026-draften. 

De har allerede været ret klare i retorikken i San Francisco. Pass rushing lå højt i prioriteringerne frem mod næste sæson. Og nu kommer der handling bag ordene.

49ers henter defensive tackle Osa Odiighizuwa i Dallas. Cowboys får til gengæld et tredjerundevalg i 2026-draften. Og der er brug for oprustning i San Francisco på forsvarsdelen. I 2025-sæsonen sluttede holdet sidst i sacks med kun 20 af slagsen og på en 31. plads i pressures. Og kigger vi endnu mere specifikt på defensive tackle-pladsen, så tegnede spillerne der sig kun for 4,5 sacks sidste år. 

 

Det kan Odiighizuwa helt sikkert gøre bedre. I 2025 havde han godt nok kun 3,5 sacks, men til gengæld lå han blandt defensive tackles nummer et i quarterback hits og på en femteplads i pass rush win rate. Og over de seneste fem sæsoner rangerer han henholdsvis på fjerde og en 10ende plads i de statistikker.  

Det er kun et år siden, at Odiighizuwa skrev under på fireårig kontrakt med Cowboys til en værdi af 80 millioner dollars. Den blev så ikke fuldført, men Dallas får så til gengæld noget luft op til lønloftet nu.

Hos 49ers får Odiighizuwa 16,25 millioner dollars i den første sæson og 20 millioner i hver af de to næste på en treårigkontrakt. Og på banen skal han prøve at få et godt samarbejde op at køre med de nye defensive tackles-kollegaer Alfred Collins og C.J. West.