Blaine Gabbert er Marcus Mariotas nye backup i Tennessee. Den 28-årige quarterback er blevet enig med Titans om en aftale.

Tennessee Titans har fundet en ny quarterbackreserve. Det bliver det tidligere førsterundevalg, Blaine Gabbert, der skal overtage tjansen efter Matt Cassel. Det skriver Jim Wyatt, der er journalist på klubbens hjemmeside.

Gabbert var til prøvetræning i sidste uge, og parterne blev enige om en kontrakt mandag aften.

I 2017 optrådte han for Arizona Cardinals, hvor han startede fem kampe, efter at både Carson Palmer og Drew Stanton var blevet skadede. Her kastede han seks touchdowns og seks interceptions. Og med Palmers karrierestop og Drew Stantons skifte til Cleveland Browns har alle Cardinals’ quarterbacks fra den forgangne sæson fundet nye græsgange.

*** Læs også: Drew Stanton til Cleveland

Den 28-quarterback blev valgt i første runde af draften i 2011 af Jacksonville Jaguars. Han blev imidlertid aldrig en succes, og efter tre skuffende sæsoner sendte de ham videre til San Francisco 49ers i 2014. Her blev det igen til tre sæsoner, inden han i den forgangne sæson tørnede ud for Cardinals.

Han har spillet 48 med 44 touchdowns og 43 interceptions til følge.