Tidligere Titans-touchdownmaskine skal til Dolphins

0

Tyreek Hill og Jaylen Waddle får selskab af den tidligere Tennessee Titans-receiver Nick Westbrook-Ikhine, der har lavet en toårig aftale med Miami Dolphins.

Det har været en meget stille off season indtil videre hos Miami Dolphins.

Efter sæsonens sidste kamp mod Jets, hvor det blev antydet af stjernespillerne Jalen Ramsey og Tyreek Hill, at de var færdige med at repræsentere den turkisblå Dolphins-trøje, er der ikke sket meget.

Rygterne er om deres exit er stille og roligt droslet ned, og siden har holdet mere eller mindre kun hentet ukendte rotationspillere på minimumskontrakter. Nu har holdets sportsdirektør, Christopher Grier, valgt at lave en tilføjelse til angrebet, der kan vise sig behjælpelig for Tua Tagovailoa og resten af Dolphins-angrebet.

Nick Westbrook-Ikhine er nemlig ny mand på Dolphins’ receiverkorps. Han kommer til på en toårig aftale til 45 mio. danske kroner (6,5 mio. amerikanske dollars), hvoraf lige knap halvdelen er garanteret.

Det er første gang i karrieren, at Westbrook-Ikhine skifter hold, efter han de seneste fem sæsoner har spillet for Titans. I de første fire sæsoner scorede han ti touchdowns for holdet, men i fjor tog han for alvor fart, da han næsten fordoblede det antal med ni styks på 17 kampe. Desuden leverede han 2024-sæsonens længeste touchdown, da han scorede et 98 yard touchdown mod Vikings i 11. spillerunde.

Husk, at du kan følge med i alle handler lige her.