Jamaal Williams rykker til NFC South på en tre-årig kontrakt med New Orleans Saints.

Kontrakten til Jamaal Williams lyder på tre år for $12 millioner, hvoraf $8 millioner er garanteret.

Saints bliver Jamaal Williams’ tredje klub siden han blev draftet af Green Bay Packers tilbage i fjerde runde af 2017-draften. Williams havde en fantastisk sæson i 2022 hos Lions, hvor han løb for over 1000 yards og scorede vilde 17 touchdowns. Derfor har han nu fået en velfortjent kontrakt af Saints.

Williams kommer til at spille bag Alvin Kamara, og rollen som anden violin er også den rolle han har haft gennem karrieren indtil videre, bag Aaron Jones hos Packers og D’Andre Swift hos Lions. Duoen med kamara og Williams kan vise sig at blive virkelig giftig i et angreb, der nu også tæller Derek Carr på quarterback og et spændende receiverkorps.