Los Angeles Rams og Colby Parkinson er blevet enige om en treårig aftale.

Efter fire sæsoner for Seattle Seahawks skifter Colby Parkinson Washington ud med Californien. Parkinson har skrevet under på en treårig aftale med Seahawks’ divisionsrivaler fra Los Angeles Rams.

Ifølge TV-stationen ESPN kan Colby Parkinson potentielt tjene i omegnen af 150 millioner danske kroner. Kontrakten garanterer, at Parkinson kommer til at tjene cirka 100 millioner danske kroner, mens de resterende 50 millioner er bundet op på præstationsbetingede klausuler.

Således bliver Colby Parkinson en del af Rams’ tight end-gruppe, som i forvejen tæller angrebsprofilen Tyler Higbee. Parkinson medvirkede i alle 17 kampe for Seahawks i fjor, hvor han greb 25 bolde for 247 yards og to touchdowns. Derudover var Parkinson en afgørende brik i Seahawks’ løbeangreb, hvor han var en effektiv blokeringsspiller.