Markus Golden har skrevet under på en toårig kontraktforlængelse med Arizona Cardinals.

Arizona Cardinals fortsætter med at investere i deres defensive linje. Tidligere på måneden meldte Cardinals ud, at de havde forstærket den defensive linje med selveste JJ Watt – og nu har de forlænget aftalen med Markus Golden.

Parterne er blevet enige om en toårig kontraktforlængelse til værdi af cirka 55 millioner danske kroner.

Markus Golden, der blev draftet af Arizona Cardinals tilbage i 2015, står noteret for 33,5 sacks i 78 kampe i NFL. Dertil har den 30-årige veteran har spillet 62 kampe for Arizona Cardinals og 16 kampe for New York Giants.

Kontraktforlængelsen betyder, at Arizona Cardinals – i skrivende stund – kan stille med J.J. Watt, Chandler Jones, Jordan Phillips og Markus Golden på den defensive linje. Det betyder formentlig også, at Cardinals endegyldigt siger farvel til Haason Reddick, der har kontraktudløb.