Washington Commanders har hevet lidt rutine ind på quarterback positionen.

Commanders og Mariota er blevet enige om en kontrakt på ét år for $10 millioner.

Commanders råder i forvejen over Sam Howell, der startede alle kampe for klubben i 2023, og så har de også andetvalget overall i draften i år. Hvis de går efter en quarterback i draften, så er det ikke sikkert Sam Howell har en fremtid i klubben.

Mariota var backup i Philadelphia i 2023, hvor han blot kastede 23 gange for 164 yards, et touchdown og en interception. I 2022 startede han 11 kampe for Falcons og har ellers ikke været meget på banen siden han skiftede fra Titans, som draftede ham i 2015.