Steelers har for første gang i mange år penge på kistebunden i free agency, og nogle af dem bruges på at opgradere bagkæden.

Cornerback Levi Wallace har fået ny arbejdsgiver, han skifter kolde, hårde Buffalo ud med kolde, hårde Pittsburgh. Forsvarsspilleren skal ifølge reporter Jordan Schultz spille de næste to sæsoner for Steelers.

Kontrakten har ifølge Schultz en maksimal værdi på otte millioner dollars. Det er billigt for en cornerback med erfaring som starter.

Wallace har spillet hele sin professionelle karriere for Buffalo og startet 52 kampe i sine fire sæsoner for klubben. Cornerbacken er blot 26 år gammel, så Steelers får erfaring og et skud ungdom ind på én gang. Wallace har været solid i sin tid for Bills, og da han har spillet på modsatte side af Tre’davious White, så har han set mange kast komme sin vej.

Det kan tyde på, at Joe Haden kan være på vej ud i Pittsburgh efter han fik gang i sin karriere igen i klubben.