Jets har underskrevet en 1-årig forlængelse med 38-årige Josh McCown, der i 2017 ledte dem til en 5-11 sæson. Forlængelsen skulle have en værdi af 10 millioner dollars.

Jets har ellers været heftigt kædet sammen med Kirk Cousins, men efter forlydender om at denne har tænkt sig at underskrive med Vikings, har Jets tilsyneladende måtte gå til plan B.

Se også: Cousins besøger Vikings: Kontrakt forventes underskrevet torsdag

Her har man altså valgt at forlænge med et kendt ansigt, veteranen Josh McCown. Han har ifølge sin agent, Mike McCartney, underskrevet en et-årig forlængelse med Jets. Ifølge kilder med kendskab til kontrakten, skulle den være på omtrent 10 millioner dollars.

https://twitter.com/MikeMcCartney7/status/973659184746115072

Efter tilsynelande at have misset chancen for at hente Cousins, ser det altså ud til at Jets plan nu er at drafte en ung quarterback og så lade McCown være en såkaldt “bro quarterback”, der kan styre angrebet indtil hvem end de drafter er klar til at tage over. Umiddelbart er McCown nået nær den perfekte mand til denne rolle. Han er blevet rost fra adskillige spillere og trænere for sine mentorevner, og Jets træner Todd Bowles lod endda McCown agere hjælpetræner under uge 15 kampen mod New Orleans Saints, efter han ugen inden brækkede sin venstre hånd, og derfor var udelukket fra at spille.

Foruden evnerne som leder og mentor, var McCown også udmærket på banen i 2017. Han kastede for 2926 yards, 18 touchdowns og 9 interceptions i 13 starter, og var en stor årsag bag at et Jets hold som flere havde troet ville gå 0-16 eller 1-15 før sæsonstart, til slut fik skrabet 5 sejre sammen.