San Francisco 49ers vil bygge et offensivt monster, og det er ikke bange for at betale for det. Runningback Jerick McKinnon får en 4-årig aftale, der gør ham til ligaens fjerdebedst betalte runningback.

Med fremtidens quarterback sikret i form af Jimmy Garoppolo har 49ers fokuseret på at sikre gode offensive hjælpemidler omkring quarterbacken. I går sikrede holdet sig den dygtige Giants-center Weston Richburg, men investeringerne stopper langt fra der.

På runningback har 49ers været nævnt i flere forskellige sammenhænge, men det bliver i følge ESPNs Adam Schefter den tidligere Vikings-runningback Jerick McKinnon, der skal forstærke angrebet. Den vævre runningback får en 4-årig kæmpekontrakt på op mod $30 million. Det er et gennemsnit på $7,5 millioner, hvilket gør ham til ligaens fjerdebedste betalte runningback.

McKinnon blev draftet af Vikings i tredje runde af 2014-draften, og i hans fire år hos Vikings har han ikke været starter, men mest været en rollespiller. De sidste to sæsoner har han haft over 150 carries, men har ikke formået at løbe for over 4 yards pr. carry. Til gengæld har McKinnon haft en del succes i kastespillet, hvor han i 2017 havde 51 grebne bolde for 421 yards og 2 touchdowns.

Det er sandsynligt, at den atletiske McKinnon vil nok få en rolle lignende Tevin Colemans rolle, da Kyle Shanahan var i Atlanta Falcons for 2 år siden. 49ers har stadig mange penge at gøre godt med i free agency, hvis de har flere spillere på ønskelisten.

Ekstra note

49ers har også hentet den tidligere Lions og Vikings-punter Jeff Locke. Locke havde fire sæsoner hos Vikings, inden han skiftede til Colts i sidste off season. Her tabte han kampen om punterjobbet, men fandt vej til Lions midt i sæsonen, da de fik nogle skader. Hos 49ers skal han formentlig kæmpe med en anden punter om jobbet.