Hollywood kommer til Philadelphia

0

Philadelphia Eagles har forstærket receiver-gruppen ved at skrive en et-årig kontrakt med Marquise “Hollywood” Brown.

Ifølge flere medier kan kontrakten have en værdi på op til 6,5 millioner dollars. 

Den 28-årige receiver blev valgt i første runde af draften i 2019 og har tidligere spillet for Baltimore Ravens, Arizona Cardinals og senest Kansas City Chiefs. 

Brown kommer fra en 2025-sæson i Kansas City, hvor han greb 49 bolde for 587 yards og fem touchdowns i 16 kampe. 

Hos Eagles forventes han primært at tilføre dybde og fart til kastespillet. Han kommer umiddelbart til at fungere som tredjevalg på receiverposten bagved de to store stjerner AJ Brown og DeVonta Smith. Dog holder dette move også liv i rygterne om, at Eagles kunne finde på at lave et stort nummer og trade Brown væk.