Everson Griffen bliver i Minnesota

0

Minnesota Vikings har valgt at holde fast i edge rusher Everson Griffen på en restruktureret kontrakt, beretter NFL Network.

Everson Griffen havde et turbulent 2018 med personlige problemer, men den stærke edge rusher vendte godt tilbage og bidragede mod slutningen af sæsonen. Derfor har Vikings besluttet at bibeholde Griffen, selvom han var en kandidat til at blive fritstillet.

Vikings har restruktureret pass rusherens kontrakt, så han står til at tjene otte millioner dollar i stedet for 10,9 millioner dollar fuldt garanteret. Det beretter NFL Networks Ian Rapoport og Tom Pelissero.

31-årige Everson Griffen havde før kontrakt med Vikings til og med 2022-sæsonen, hvor de sidste tre år af kontrakten indebar en årsløn på over 14 millioner dollar. Det er endnu uklart, om den ændrede aftale også løber til 2022, men ifølge Tom Pelissero bliver kontrakten automatisk ophævet – sandsynligvis efter 2019-sæsonen – hvis Griffen lever op til nogle præstationskrav. Dermed vil edge rusheren blive free agent.

Griffen er uden tvivl stadig en rigtig dygtig pass rusher og udgør en fremragende EDGE-duo med Danielle Hunter. Han blev valgt af Vikings i fjerde runde af 2010-draften og har spillet hele sin karriere i klubben. Han blev valgt til Pro Bowl i både 2015, 2016 og 2017.