Efter 10 sæsoner i NFL trak Brian Orakpo sig tilbage tidligere på året. Til at erstatte ham har Tennessee Titans sikret sig pass rusher Cameron Wake, der får en treårig aftale i Nashville.

Tidligere på året trak Brian Orakpo sig tilbage efter 10 sæsoner i NFL. Det efterlod Titans med en mangel på outside-linebacker, da Derrick Morgan også står til at blive free agent.

Til at lukke noget af det hul efter Orakpo og Morgan er Titans blevet enige med erfarne Cameron Wake, der kommer til efter 10 sæsoner hos Miami Dolphins. Aftalen med Titans lyder på tre år og har en værdi på op mod 23 millioner dollar.

37-årige Cameron Wake er en vaskeægte pass rusher, der har sine klare forcer imod kastet. I 10 år i Miami har han lavet 90,5 sacks, men 2018 bød dog kun på seks af slagsen, hvilket var hans laveste sack pr. kamp gennemsnit siden hans første sæson i 2009.

Hos Titans er han lige nu starter sammen med sidste års andenrundevalg Harold Landry, men Titans er næppe færdig med positionen i dette års free agency og draft.