Den tidligere Minnestoa Vikings og Washington Redskins center, John Sullivan, er blevet hentet til Los Angeles Rams.

Los Angeles Rams fritstillede, kort efter free agencys start, deres startende center gennem de sidste to år, Tim Barnes, uden at have en klar arvtager klar.
***Læs også: Romo: Texans var mit førstevalg
Den arvtager er nu fundet, og det drejer sig om McVay-kendingen John Sullivan, som Rams har hentet ind. Det skriver NFL.coms Ian Rapoport på Twitter:


Selvom Sullivan, som vil være 32 ved sæsonstart, ikke er en langtidsholdbar løsning, vil han kunne hjælpe andre offensive linjemænd med at lære McVays nye system.
***Læs også: Free agency-analyse og optakt til draften: Los Angeles Chargers
Rams’ head coach, Sean McVay, og John Sullivan kender nemlig hinanden fra deres fælles tid hos Washington Redskins. Her agerede Sullivan sidste år backup, mens McVay var holdets offensive koordinator.
31-årige Sullivan blev draftet af Minnesota Vikings i 2008 og var deres startende center i perioden fra 2009 til 2014, inden han missede hele 2015-sæsonen og skiftede til Redskins i 2016.