Jayon Brown skal ingen vegne.

Den 26-årige linebacker havde ellers kontraktudløb og kunne frit forhandle med andre hold i free agency, men i stedet vender han nu tilbage til Tennessee Titans på en etårig kontrakt. Det skriver både NFL.com og ESPN, som melder om en kontrakt til godt 5,25 millioner dollar.

Det er måske lidt af en overraskelse, at Jayon Brown ikke får en større kontrakt. I flere år har han været en stor profil på Titans’ forsvar, og han var også en af de bedste linebackere på markedet i år.

Linebackerens 2020-sæson sluttede dog med en skulderskade, og det kan muligvis have skræmt bejlere. Om ikke andet vender han altså tilbage på en etårig aftale, og så kan han prøve lykken i free agency igen i 2021.

Jayon Brown var et femterundevalg i 2017-draften, men har i de seneste tre sæsoner været fast mand på Titans’ forsvar.