En af free agencys største tilbageværende spillere, Dontari Poe, har skrevet under på en ét-årig aftale med Atlanta Falcons. Det rapporter ESPNs Adam Schefter


Aftalen giver, ifølge Schefter, den store forsvarsspiller $8 millioner, men muligheden for at tjene yderligere $2 millioner ved diverse bonusser.
Dontari Poe har, efter at Dont’a Hightower i går valgte at blive hos New England Patriots, været en af de mest interessante spillere tilbage i free agency.
Poe har også haft adskillelige bejlere, og han har, i løbet af free agency, været på besøg hos adskillelige hold, heriblandt Indianapolis Colts og Jacksonville Jaguars.
I sidste ende faldt valget dog på Atlanta Falcons, og her har chancen for at være en del af et ungt hold, der nåede Super Bowl i den forgange sæson, uden tvivl vejet tungt.
Den godt 157 kg tunge Poe har tilbragt sine hidtidige fem år i ligaen hos Kansas City Chiefs, der valgte ham som nummer 11 i draftet i 2012. Her er det blevet til 76 kampe fra start med 13 sacks til følge. Derudover har Poe (noget unaturligt for en stor nose tackle) også både kastet og løbet et touchdown.
Hos Falcons håber man på at 26-årige Poe kan finde tilbage til det niveau der gjorde ham Pro Bowler i 2013 og 2014, men som han har haft svært ved at finde de to sidste år i Kansas City.