Detroit Lions fortsætter sin aktive free agency. Ifølge NFL Networks Mike Garafolo har Lions skrevet under med tidligere Pittsburgh Steelers tight end Jesse James

Lions har, ifølge flere medier, allerede aftaler i stand med Trey Flowers, Danny Amendola og Justin Coleman, og nu skulle tidligere Steelers tight end Jesse James også være på vej til Detroit.

I følge NFL Networks Ian Rapoport får Jesse James en fireårig aftale med en værdi på op mod 25 millioner dollar. Heraf er 11 millioner dollar garanteret.

Jesse James har startet 36 kampe for Pittsburgh Steelers, der draftede James i femte runde af 2015-draften. James har på fire sæsoner grebet 120 bolde for 1.189 yards og ni touchdowns i den regulære sæson. James styrke lægger i blokeringsspillet, hvor han både er god til at kasteblokere og blokere i løbespillet. Han er endnu ikke brudt igennem i kastespillet, men er kun 24 år gammel.