Det er en ny æra i Washington med ny ledelse og ny træner, men der bliver gensynsglæde, når Dan Quinn tager imod to kendte ansigter fra Dallas.

Washington Commanders har haft pengepungen oppe af lommen for at gøre deres nye cheftræner, Dan Quinn, glad. Holdet har skrevet kontrakt med to spillere, han kender fra sin tid i Dallas, da de i free agency har hentet defensive end Dorance Armstrong og center Tyler Biadasz. 

Begge spillere kommer til klubben på tre år lange kontrakter, men der bliver forsvarsspilleren, der høster den højeste løn, da han kan tjene op imod 45 millioner dollars, mens angrebsspilleren må nøjes med 30 millioner.

Armstrong har spillet samtlige seks professionelle sæsoner for Dallas Cowboys, efter holdet valgte ham i fjerde runde af draften i 2018. Han har altså været under Quinns ledelse i Dallas de seneste tre sæsoner. Det har også været den 26-åriges tre bedste sæsoner i karrieren, da han har samlet 21 af sine 23,5 sacks i de sæsoner. Washington havde et hul på ydersiden af deres defensive linje efter de sendte både Montez Sweat og Chase Young ud via trade, nu skal Armstrong være en del af løsningen.

Offensivt har de også forsøgt at opgradere deres linje, der i 2023 var under niveau. I Tyler Biadasz får de en tidligere Pro Bowl-spiller, der går ind i det, der formodes at være karrierens bedste sæsoner. Den 26-årige spiller blev valgt i fjerde runde af 2020-draften og har også spillet hellere karrieren i Dallas.

Biadasz var i fjor en af ligaens bedste centre i kastespillet og har generelt været stabil for Dallas. Commanders forventes at vælge en quarterback, når de som det andet hold får lov til at vælge i årets draft, og at beskytte den nye quarterback er essentielt.