30-årige Jermaine Gresham er blevet fritstillet af Arizona Cardinals. Gresham stod til at tjene 6,5 millioner dollar i 2019, men skal nu i stedet ud og finde sig en ny arbejdsgiver

Jermaine Gresham er fortid hos Arizona Cardinals.

Som forventet har Cardinals fritstillet den aldrende tight end, som de ellers skulle betale 8,2 millioner dollar i 2019. Ørkenholdet skylder dog stadig Gresham 5,75 millioner dollar, men holdledelsen har vurderet, at Gresham ikke er prisforskellen på godt 2,5 millioner værd.

Gresham underskrev en fireårig kontrakt til en værdi af 28 millioner dollar før 2017-sæsonen. I kontrakten var en klausul, der gav Cardinals mulighed for at afbryde samarbejdet efter to år, og den har de altså gjort brug af.

Gresham startede 11 kampe for Cardinals i 2018, hvori han greb sølle ni bolde for 94 yards uden et eneste touchdown.