Cincinnati Bengals har ikke haft nogen god uge. Siden Free agency startede i torsdags har flere af holdets profiler forladt holdet. Men ny er der hentet en forstærkning ind.

Det er den tidligere Bengals spiller, Andre Smith, som er kommet tilbage, efter at have spillet en enkelt sæson hos Minnesota Vikings under den tidligere Bengals koordinator Mike Zimmer.
Andre Smith havde ikke nogen god sæson hos Vikings, hvor PFF gav ham en karakter på 39,3 ud af 100. Det kan dog være, at Smith kan finde rytmen igen hos Bengals, som draftede ham som #6 i 2009 draften.
Bengals har i free agency sagt farvel til både deres startende venstre tackle, Andrew Whitworth, samt deres startende højre guard, Kevin Zeitler. Bengals forsøgte ellers at være proaktive i sidste års draft, hvor man i de første to runder valgte hhv. Cedric Ogbuehi og Jake Fisher, som begge spiller offensive tackle. Begge spillerne har dog skuffet i deres første sæson i Cincinnati, og Bengals har derfor brug for al den støtte, som de kan skaffe til den offensive linje.


Geoff Hobson fra Bengals.com har en del insiderviden omkring Bengals situation, og han mener således, at Bengals kan vælge at starte Smith på højre guard, hvor han måske bedre kan udnytte sin fysik. Det er langt fra en direkte erstatning for Zeitler, men dog en anderkendelse af, at den offensive linje er i problemer.
Andre Smith kommer tilbage på en 1-årig kontrakt, hvoraf størrelsen endnu er ukendt. Cincyjungle spekulerer i, at den skulle være i omegnen af $4.5 mio dollars.
Bengals har stadig Christian Westerman siddende på bænken, som de draftede i 5. runde af sidste års draft. Men med Andre Smith tilbage hos Bengals tyder det på, at Westerman ikke helt er klar til at spille endnu. I sidste sæson spillede Westerman ikke et eneste snap, og var kun aktiveret til én kamp.