Jacksonville Jaguars er blevet enige med Arik Armstead om en tre-årig kontrakt på op til $51 millioner.

Efter ni sæsoner hos 49ers er Arik Armstead nu landet hos Jaguars.

49ers fritstillede den 30-årige defensive linjemand i går, og der gik bestemt ikke lang tid før han havde fundet sig et nyt sted at spille. Armstead bliver nu en del af en efterhånden stjernespækket defensiv linje i Jacksonville med Josh Allen, Foye Oluokon og Trayvon Walker.

Det bringer minder tilbage fra 2017-sæsonen, hvor Jaguars var et mulehår fra at gå i Super Bowl LII, men tabte til Patriots i AFC-finalen. Her havde man også en stjernespækket defensiv linje, der kunne jagte quarterbacken, hvorfor øgenavnet “Sacksonville” opstod.

Armstead havde fem sacks og 13 QB hits i 12 kampe i 2023. I sin tid hos 49ers startede han 97 kampe og havde 33,5 sacks og 88 QB hits.